Velkommen til Familiecentret i Aabenraa
Familiecentret er en institution under Børn- og Familieafdelingen i Aabenraa Kommune. Familier med børn i alderen fra 0 - 18 år, som har brug for særlig støtte kan få familiebehandling eller støtte i hjemmet efter henvisning fra socialrådgiver i Børn- og Familieafdelingen.
Familiecentret har også gruppetilbud til børn og unge med psykisk syge forældre og en mødregruppe for gravide og mødre under 25 år.
Der er åben familierådgivning hver torsdag fra kl. 14 - 17. Rådgivningen er anonym og gratis.
Sammen med sundhedsplejerskerne tilbyder Familiecentret forældrekurset "Klar til Barn" til kommende fædre og mødre.
Familiecentret er opdelt i to afdelinger, der fysisk er placeret i Aabenraa by.
Man skal bo i Aabenraa Kommune for at kunne modtage Familiecentrets tilbud.

